Ny julebelysning i Grenaa
Handel Grenaa arbejder sammen med byens butikker og erhverv om at finansiere en udskiftning af byens julebelysning
Julebelysningen i Grenaa finansieres primært af byens handelsdrivende, som hvert år står sammen for at sikre den helt rigtige julestemning til gavn for byens borgere og besøgende. I 2024 arbejdes der primært på at udskifte belysningen i det store juletræ, i alle træerne omkring Grenaa Kirke samt "Velkommen til Grenaa"-byportaler. I de kommende år vil der blive investeret i forskellige store julefigurer mv.
For at kunne finansiere udskiftningen af julebelysningen tilbydes byens virksomheder at købe et sponsorat på 5, 10, 25 eller 60.000 kr. + moms. Derudover er det selvfølgeligt også muligt at sponsorere på normal vis gennem den årlige faktura, der sendes til mange virksomheder eller gennem et støttesponsorat på op til 5.000 kr. + moms.
Som sponsor tilbydes du en række VIP-forhold afhængigt af størrelsen på dit sponsorat.
> Download sponsoraftalen
Magisk strømbesparende teknologi
Den nye julebelysning bygger på den seneste strømbesparende LED-teknologi. Guirlanderne bliver lavet med “slow glow” LED, som langsomt glimter og giver en særlige magisk lyseffekt. I midten af hver guirlande hænger et smukt rødt julehjerte. Handel Grenaa er med den nye løsning glad for både at kunne skifte til en mere moderne og tidsvarende julebelysning og samtidigt reducere elforbruget.
Julebelysningen er afgørende for Grenaa
Julehandel er afgørende for mange af byens forretninger og nogle butikker henter mere end 20% af årets omsætning i forbindelse med julen. Julebelysningen i gågaderne og byens centrum er med til at skabe rammerne for den helt rigtige julestemning og hygge, som kun kan opleves når man handler fysisk i byens butikker. Derfor er julebelysningen også afgørende for byens handelsliv og det bedste modtræk til nethandel.
I 2024 tændes julebelysningen den fredag den 15. november kl. 17.00, hvor julemanden hejses op i Beredskabets stigevogn på torvet. Igen i år opstilles der en lille juleby på torvet, hvor man kan købe glögg, æbleskiver og andre julespecialiteter. Handel Grenaa håber med tiden at kunne udbygge såvel julebelysning og juleby, så Grenaa kan trække glade julehandlende fra hele Djurs- og Østjylland.
Kontakt Citychef Karol Fuks på telefon 40 59 87 78 eller mail info@handelgrenaa.dk for yderligere information.
Med venlig hilsen
Handel Grenaa