Sammen gør vi Grenaa smukkere
Lørdag den 5. april kl. 14.00-17.00 går vi sammen om at gøre Grenaa smukkere og giver centrum en ordentlig hovedrengøring. Mød op til en sjov og hyggelig dag, hvor vi gør byen klar til sommeren.
Fra pavillonerne foran Djurslands Bank kan du vælge mellem en lang række forskellige arbejdsopgaver, som du kan hjælpe med. Der er både små og store - nemme og mindre nemme opgaver. Men der er opgaver til alle, uanset om du er barn eller dygtig håndværker. Vi samler affald, pudser vinduer, fjerner ukrudt og løser små opgaver, hvor alle kan være med.
Djurslands Bank kvitterer med med kaffe (og pølser fra grill, hvis vejret er til det). Der vil være sodavand mv. til alle tilmeldte som deltager på dagen - og der vil være præmier til den som gør den bedste indsats :-)
Kom frisk om tilmeld dig og alle dine gode venner/naboer til arrangementet ved at sende en mail, med info om hvor mange I deltager, på info@handelgrenaa.dk